Henrik Ibsens skrifter

Atter benytter jeg en kærkommen anledning til at bringe mig i Deres velvillige erindring.

Den unge dame, der afgiver disse linjer, vil sikkerlig i alt fald af navn være Dem bekendt. Det er vor meget fremragende pianistinde frøken Hildur Andersen, der i disse dage står i begreb med at ​tiltræde ​en rejse til Paris for under nogle måneders ophold dersteds at fortsætte sine musikalske studier og for øvrigt udvide sit syn på de forskellige kunstneriske områder. Som en mangeårig ven af hendes herværende familie, ​herr stadsingeniør Andersens, nærer jeg et levende ønske om at hendes studierejse må for hende blive så frugtbringende, som på nogen måde muligt og har dertil villet bidrage hvad der står i min magt idet jeg herved ærbødigst anholder om ​at der gennem legationen må blive udvirket for hende fri adgang til forestillingerne i opera og teater, en gunstbevisning, som jeg stedse med taknemmelighed vilde betragte som udvist imod mig selv personlig.

Med bøn om tilgivelse for den med sagen forbundne ulejlighed og ​med udmærket højagtelse har jeg den ære at tegne mig